Fejl ved overførsel eller opdatering af feed
Får du en meddelelse om, at overførsler er afsluttet med fejl? Det betyder, at AntennaPod ikke kunne opdatere podcasten eller overføre en lydfil fra podcast-værtens websted.
Problemer, der kun opstår i forbindelse med en eller nogle få bestemte podcasts, er ofte relateret til disse podcasts. Hvis du vil bekræfte, om det er tilfældet, kan du følge disse trin:
- Tryk på meddelelsen for at åbne overførselsloggen
- Tryk på den specifikke logbogspost med fejlen
- Tryk længe på den URL, der vises, og kopier eller åbn den i din webbrowser
Hvis URL’en heller ikke virker i browseren, betyder det, at det ikke er et problem med AntennaPod. Hvis du får fejlmeddelelsen konstant, er podcasten sandsynligvis blevet flyttet, taget offline eller ikke konfigureret korrekt. I så fald skal du kontakte podcast-skaberne (da dette ikke kan løses hos os).
Står der “Failed to connect to [url]” i fejlmeddelelsen i overførselsloggen? Så betyder det sandsynligvis, at der er forstyrrelser på dit netværk. Hvis du har en ad-blocker, VPN, captive portal, proxy, privacy guard, en særlig DNS-tjeneste eller forældrekontrol installeret på din telefon, kan du prøve at slå disse fra.
Ser du en fejlmeddelelse såsom “not well-formed (invalid token)”? Så har udgiveren ødelagt sit (RSS-)feed. (F.eks. ved at have brugt et almindeligt &
-tegn i stedet for at kode det som &
.) Kontakt venligst udgiveren direkte, da dette ikke kan rettes hos os.
Hvis du ikke kan finde problemet, bedes du kopiere fejlmeddelelsen via Kopi-knappen og dele den på vores forum. Vores fællesskab vil med glæde kigge på det for at finde den præcise årsag!